Er dine tagrender klar til vinteren?

Sådan kan du forebygge frostskader.

Skift mellem frost og tø samt store mængder af sne og is kan være meget hård ved dine tagrender. Med lidt opmærksomhed kan man dog forebygge skader, som barske vejrforhold og blæsende vinterdage forårsager.

Materialekvalitet og korrekt montage

Den allervigtigste faktor er, at tagrenderne er af god kvalitet og monteret korrekt. Skæve, utætte tagrender eller tagrender, der ikke er lavet af gode materialer og fremstillet korrekt, kan uden tvivl forårsage mange problemer, efter at vinteren er forbi. Når det gælder selve tagrendeproduktet og montagen, er det vigtigt at være opmærksom på to ting:

  1. Er samlingerne tætte? Eller er der dele, der skal forstærkes?
  2. Er regnafvandingssystemet stabilt? 

Vedligeholdelse

En anden vigtig faktor er vedligeholdelse.

- Vi anbefaler, at husejere fjerner blade og rengør deres tagrender, før vinteren kommer. Isen smelter ikke så nemt, hvis der er blade i tagrender og nedløbsrør, hvilket gør, at smeltevandet fra taget ikke kan løbe ned den rigtige vej.

- Vi anbefaler også, at husejere får små revner og huller repareret før vinteren. Is kan nemt udvide små revner, og frostskaden kan koste meget mere end vedligeholdelse af små fejl i systemet.

God forberedelse til vinteren samt investering i kvalitetsmaterialer og professionel montage er afgørende, og de betaler sig i længden.

 

Læs mere om NG ZINKs zinktagrender.